Hvad er nano?

Hvad er nano?

 

Kort sagt; en nanometer er en milliontedel af en millimeter. Hvis dette skal stilles i perspektiv, så er dette svarende til, at en nanometer er omtrent 100.000 gange mindre end tykkelsen på noget så tyndt som et menneskehår. For at klargøre størrelsen yderligere, så skal det siges, at størrelsesforholdet mellem en nanometer og en fodbold (størrelse 5) svarer til det størrelsesforhold, der er aktuelt mellem en fodbold og hele jordkloden. Det giver et godt indblik i, hvor lille en nanometer er.

 

Arbejder man med en nanoteknologi, kan det faktisk betragtes som, at an arbejder med noget, der er mindre end 100 nanometer (nm) - det er meget, meget småt. Når et materiale bearbejdes i nanoform, så ændres både materialets fysiske, kemiske og biologiske egenskaber på særdeles fundamental vis. Hvis man arbejder i nanoskala, så har man rig mulighed for at skræddersy det respektive materiale med særlige egenskaber, hvorfor mange har den opfattelse af nanoteknologi, at det kan resultere i en ny industriel revolution i stil med både dampmaskinen, elektricitet og computerteknologi. Eftersom stofferne - som sagt - ændrer sig fundamentalt, når man arbejder med det i nanostørrelse, så kan det pågældende materiale/stofs virkning på såvel sundhed og miljø dog desværre også ændre sig radikalt.

Nanomaterialer både kan og blive anvendt i en lang række forskellige produkter og dette omfatter eksempelvis:

 

  • Nanostrukturer, der kan forbedre ydeevnen i både computere og øvrige former for elektronik.
  • Aktive nanopartikler i katalysatorer i biler, der kan resultere i fjernelsen af skadelige gasser fra bilens udstødning.
  • Nanomedicin, der kan føres til en række helt specifikke organer.
  • Forskellige former for antibakteriel behandling af sportstøj.
  • Solfiltre af titaniumdiocid i solcremer.
  • Vandafvisende overfladebehandlingsprodukter, der kan give pletfri sofaer.
  • Nanorør af kulstof, der blandt andet forbedre styrken af letvægtsmaterialer, der inkluderer ketsjere, cykelstel og endda vindmøller.
  • Styrker også glasoverflader.
  • Dertil er der også mange flere eksempler...

     

    Kilde: Miljøministeriet, EU-Kommissionen, OECD

Copyright © Global-kristall Aps Cvr:35824170 All Rights Reserved